Skolens og lærerens opgave

Lærerrollen:

Der var engang, hvor lærerens ord var lov. Der var ro i klassen og eleverne modtog passivt undervisning, ikke kun engang imellem, men hele tiden. Læreren docerede, eleverne tog noter. Det var lærerens ord, der skulle gengives til eksamen.

Så kom 70´erne. Alt var til debat, både undervisning, lærer og metode. Selv de mindste klasser blev inddraget i samtlige processer. Læreren ville ikke være autoriet, men meget hellere en af ”gruppen”.

I dag ved vi, at hverken den ”sorte skole” eller den ”særdeles procesorienterede skole” virker.

Læreren skal være klasserumsleder og autoriteten opnår læreren i kraft af sine lederegenskaber. Læreren faciliterer elevernes læringsprocesser og kan jonglere med en vifte af metoder. Eleverne skal være aktive og tage et medansvar. Når det er muligt, skal eleverne medinddrages i beslutningsprocesser, andre gange er problemstillingen af en sådan karakter, at det er læreren, der må træffe afgørelsen.

En vigtig del af lærerens klasserumsledelse er at sikre, at der eksisterer et trygt miljø i klassen, hvor eleverne i gensidig respekt kan ytre sig. Hele forudsætningen for indlæring er trivsel, så uden tryghed og trivsel, ingen læring, og dermed ingen effektiv undervisning (se evt. siden ”god undervisning og begrundet læreplan”).

Ole Bang Larsen kommer med følgende gode råd:

”                    1.  At eleverne er klar over, hvad man forventer af dem

2.  At elever og lærer formulerer og overholder nogle få simple regler

3.  At man som lærer er opmærksom på prisværdig adfærd og belønner den.

4.  At man undlader at disciplinere.

5.  At man bruger ros som forstærkning.

6.  At man roser adfærden snarere end eleven.

7.  At man undgår at gå i clinch med en vanskelig elev.

8.  At man handler ved at meddele sig kort og neutralt.

9.  At man undgår at moralisere.

10. At man aldrig prøver at udøve kontrol i en situation, man ikke behersker.” (Kristensen 2012: 229)

Der er her tale om en ren behavioristisk tilgang, hvor rigtig adfærd belønnes. Størstedelen af punkterne kan jeg tilslutte mig, specielt omkring klarhed og formål. Jeg har dog også enkelte betænkeligheder, hvorfor skal man undgå at konfrontere den vanskelige elev? Er det ikke konfliktskyhed? For mig går der lidt for meget ”hundetræning" i den her. Vi belønner hensigtsmæssig adfærd og ignorer uønsket adfærd. Afhængig af situationen vil jeg ikke udelukke, at jeg ville handle.

Men hvad mener du, kære læser. Jeg hører meget gerne argumenter og bliver klogere.