Lærerrollen:
Der var engang, hvor lærerens
ord var lov. Der var ro i klassen og eleverne modtog passivt undervisning, ikke
kun engang imellem, men hele tiden. Læreren docerede, eleverne tog noter. Det
var lærerens ord, der skulle gengives til eksamen.
Så kom 70´erne. Alt var til
debat, både undervisning, lærer og metode. Selv de mindste klasser blev inddraget
i samtlige processer. Læreren ville ikke være autoriet, men meget hellere en af
”gruppen”.
I dag ved vi, at hverken den ”sorte
skole” eller den ”særdeles procesorienterede skole” virker.
Læreren skal være
klasserumsleder og autoriteten opnår læreren i kraft af sine lederegenskaber. Læreren
faciliterer elevernes læringsprocesser og kan jonglere med en vifte af metoder.
Eleverne skal være aktive og tage et medansvar. Når det er muligt, skal
eleverne medinddrages i beslutningsprocesser, andre gange er problemstillingen
af en sådan karakter, at det er læreren, der må træffe afgørelsen.
En vigtig del af lærerens klasserumsledelse
er at sikre, at der eksisterer et trygt miljø i klassen, hvor eleverne i
gensidig respekt kan ytre sig. Hele forudsætningen for indlæring er trivsel, så
uden tryghed og trivsel, ingen læring, og dermed ingen effektiv undervisning
(se evt. siden ”god undervisning og begrundet læreplan”).
Ole Bang Larsen kommer med
følgende gode råd:
” 1. At
eleverne er klar over, hvad man forventer af dem
2.
At elever og lærer formulerer og
overholder nogle få simple regler
3.
At man som lærer er opmærksom på
prisværdig adfærd og belønner den.
4.
At man undlader at disciplinere.
5.
At man bruger ros som forstærkning.
6.
At man roser adfærden snarere end
eleven.
7.
At man undgår at gå i clinch med en
vanskelig elev.
8.
At man handler ved at meddele sig kort
og neutralt.
9.
At man undgår at moralisere.
10.
At man aldrig prøver at udøve kontrol i en situation, man ikke behersker.”
(Kristensen 2012: 229)
Der er her tale om en ren
behavioristisk tilgang, hvor rigtig adfærd belønnes. Størstedelen af punkterne
kan jeg tilslutte mig, specielt omkring klarhed og formål. Jeg har dog også
enkelte betænkeligheder, hvorfor skal man undgå at konfrontere den vanskelige
elev? Er det ikke konfliktskyhed? For mig går der lidt for meget ”hundetræning"
i den her. Vi belønner hensigtsmæssig adfærd og ignorer uønsket adfærd.
Afhængig af situationen vil jeg ikke udelukke, at jeg ville handle.
Men hvad mener du, kære læser.
Jeg hører meget gerne argumenter og bliver klogere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar