God undervisning og begrundet lærerplan

En pædagog mere i indskolingen giver bedre karakterer!

 

Jeg vågnede op til denne nyhed i morges. Pædagogerne har fået lavet en undersøgelse, der påviser, at en pædagog mere i indskolingen har en effekt på karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangseksamen.

Med John Hattie og hans bog ”Synlig læring – for lærere” i tankerne, blev jeg nysgerrig på undersøgelsen.

Alt har en effekt på læringen, bare det, at vi som lærere træder ind i klasserummet påvirker eleverne, men vi skal helst lidt mere, end bare have en effekt, vi skal gerne kunne løfte. Det kunne derfor være interessant at undersøge nærmere:

Hvordan er effektfordelingen af:

2 lærere i indskolingen

En lærer og en pædagog i indskolingen

En lærer og en anden voksen i indskolingen

– Eller vi kunne undersøge, hvad der sker med en halvering af klassestørrelsen.

Allerede i umiddelbar forlængelse af indslaget havde vi politikerne ude for at kommentere på undersøgelsens konklusioner. Havde de mon læst hele undersøgelsen?

Hvis vi tager følgende postulat:

Karaktergennemsnittet bliver bedre ved afgangseksamen.

Undersøgelsen giver flg. resultat:

	Kontrolgruppe	Gruppe med særlig pædagogisk indsats
Dansk	6.1	6.1
Matematik	7.3	7.7
Samlet afgangseksamen	6.6	6.7

(Kilde:  http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9C2C2N/$file/Rapport_Ramb%F8ll.pdf:)

Vi ser her, at karaktergennemsnittet ganske rigtigt er højere i matematik, at det er på samme niveau i dansk og at det samlet set næsten også er på samme niveau for de to grupper. Det må betyde, at der er andre fag, hvor karaktergennemsnittet ligger lavere. Hvordan kan politikere så konkludere uden forbehold, at karaktergennemsnittet bliver højere, hvis der er en pædagog i indskolingen?

Det kunne have været interessant at lægge Hatties effektberegning ned over disse tal. Dette ville kræve, at vi havde oplysninger både om totalantal og spredning, desværre ved vi intet om spredningen.

Ovenstående er absolut ikke en modstand mod pædagoger i indskolingen, hvilket måske både er godt og effektfuldt, men en protest over, at en undersøgelse, som er bestilt af en interesseorganisation, ukritisk tages til indtægt for ”Sandheden”.   Vi bliver nødt til at skelne mellem ”om det virker” og ”tro det virker”.

Link til undersøgelsen:

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9C2C2N/$file/Rapport_Ramb%F8ll.pdf

Litteraturhenvisning: John Hattie, Synlig læring – for lærere. Dafolo 2013.

 

Boganmeldelser

Anmeldelse af : ”En hellig alliance”, en roman skrevet af A.J. Kazinski:

Udkommer d. 02 10 13, anmeldt for Saxo.com:
http://www.saxo.com/dk/en-hellig-alliance_a-j-kazinski_indbundet_9788740008548 

 Helt fantastisk thriller, som skal læses.

Udover et rigtig velkomponeret plot, er romanen bygget op med en fremdrift, der tvinger læseren videre. Vi må simpelthen vide, hvad der sker. Denne fremdrift holdes gennem hele bogen, selv 10 sider inden bogen slutter, sidder man tilbage med en følelse af, at de løse tråde simpelthen ikke kan samles.

Handlingen strækker sig over mindre end 14 dage. Der er mange tidsangivelser, der yderligere sætter tempoet op, samtidig med, at de hjælper os med at følge de to spor – Evas og Marcus. Eva har ramt bunden, hun har mistet sit arbejde som journalist, sin kæreste og økonomien er i ruiner. Hun sendes ud i aktivering i en børnehave, hvorfra plottet tager sit afsæt. Hun bliver hvirvlet ind i farefulde situationer i hendes jagt på sandheden. Udover den aktuelle krise, som Eva gennem romanen bearbejder, gennemgår hun også en personlig udvikling. Hun får prøvet nye grænser i sin personlighed og vokser. Den anden markante person i romanen, Marcus, arbejder for at beskytte kongehusene og alle deres hemmeligheder. Vi møder ham som den stærke mand (skurk), på sin karrieres højdepunkt. Pludselig indhentes han af tvivl og følelser, og vi ser ham gå mere og mere i opløsning.

Plottet er spundet omkring beskyttelsen af monarkierne, og dermed de europæiske kongehuse. Der er blandet en hel del faktuelt korrekte oplysninger ind i teksten, både historiske og geografiske, og forfatterne formår derved at illudere en realistisk stemning, ligesom de får aktiveret følelsen af genkendelighed. Jeg er imponeret af, hvordan forfatterne benytter disse genkendelser til at skabe drama og pirre nysgerrigheden i hverdagssituationer, f.eks. i børnehaven. Romanen skifter mellem beskrivelser og dialog, der er holdt en tone nær talesproget, hvilket gør bogen levende.

Både prolog og epilog indrammer thrilleren rigtig godt, således at der kommer en god sammenhæng, og jeg kan anbefale, at efter at have læst bogen til ende, så gå tilbage og læs indledningen igen. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at det ”set-up”, hvor Christian Brix i indledningen skriver ”Mord” med sit blod, var blevet fulgt op af ”pay-off”, da Eva senere går rundt i det rum, hvor mordet er sket.

Udover at være en rigtig god thriller, har romanen den bivirkning, at den pirrer til nysgerrigheden. Således greb jeg mig i at fundere over magtstrukturer, monarki og demokrati, ligesom jeg lige måtte tjekke op på nogle af de historiske detaljer. En bivirkning, som jeg absolut sætter pris på.

Jeg har givet bogen 4 ud af 5 stjerner.