Planlægning af undervisning.

 

”Den fælles planlægning af lektionerne hører blandt de arbejdsopgaver med størst sandsynlighed for at gøre en markant positiv forskel for elevernes læring” (Hattie, s. 115).

Så enkelt kan betydningen af en god planlægning beskrives. Men god planlægning indebærer også, at lærerne arbejder sammen og tager højde for en række enkeltfaktorer, der tilsammen udgør den gode plan.

Planlægningen skal tage udgangspunkt i elevernes aktuelle niveau, det ønskede niveau for eleverne ved afslutning af forløbet, progressionen gennem forløbet og endelig lærersamarbejdet.

For at kunne planlægge en undervisning, som bringer den enkelte elev videre, SKAL læreren have kendskab til den enkelte elevs tidligere præstationer. Den erfaring, som eleven har fra tidligere, påvirker nutiden. Det er nødvendigt af hensyn til at fange eleven på det rette niveau. Elevens personlige egenskaber har stor betydning for elevens læring. Eksempelvis kan en manglende selvtillid hos eleven eller en elev, der ”spænder ben” for sig selv med en selvperfektionisme, gøre læringen svær. Lærerens opgave er at hjælpe eleven over disse vanskeligheder, så de personlige egenskaber i stedet bliver en positiv del af læringen. Et af midlerne til dette er det rette udfordringsniveau. Eleven skal udfordres præcist så meget, at han holder interessen og engagerer sig. Er opgaven for let, sker der ikke nok læring, er opgaven for svær, giver eleven op. Læreren skal sikre, at eleverne tror på, at de kan nå læringsmålene.

Kvaliteten af planlægningen er helt afhængig af et godt rapporterings/evalueringssystem, hvorved den enkelte elevs progression kan følges og undervisningen kontinuerligt tilpasses den enkelte.

Læringsmål og kriterierne for opfyldelse af målene skal ikke kun være kendt af læreren, men også af eleverne. Eleverne skal vide, hvad de skal arbejde frem mod. Afhængig af elevernes kompetencer kan målene relateres til enten en overfladelæring eller en dyb læring.

Et koncentrat af ovenstående har Hattie formuleret som fem komponenter:

1. Skaber passende udfordringer, der aktiverer elevernes forpligtelse på at investere i læring

2. Udnytte og opbygge elevernes tiltro til, at de kan nå læringsmålene

3. Passende høje forventninger til elevernes udbytte

4. Eleverne opstiller mål om mestring og ønsker at geninvestere i deres læring

5. Eleverne har læringsmål og kriterier for målopfyldelse, som eksplicit kendes af eleverne

(Hattie, s. 94).

 Samarbejdet mellem lærerne er både en praktisk nødvendighed ved udarbejdelse af undervisningsplanerne, men også en forudsætning for at kunne indarbejde den kvalitet, som der skal være i undervisningen.

Undervisningsplanerne er på flere niveauer: Årsplaner, forløbsplaner/lektionsplaner og elevplaner.

Årsplanen:

Indholdet:

Årsplanerne består af didaktiske refleksioner af både pædagogisk art og faglig. Det er her de overordnede rammer kommer i spil, f.eks. formålsparagraffen, skolens værdier og særlige pædagogiske tiltag. Den faglige del er de enkelte fags mål i form af Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder, de såkaldte CKF´er.

Den pædagogiske del udarbejdes i fællesskab. Den faglige del udarbejdes i første omgang af den enkelte faglærer, der arbejdes på det vertikale niveau. Efterfølgende diskuteres de enkelte fag med teamkolleger, hvorved der skabes overblik og mulige forbindelser på tværs af fagene. Der arbejdes på det horisontale niveau (Brodersen, Laursen, Agergaard, Nielsen, & Gissel, s. 136).

Under ovenstående præmisser udarbejdes nu den endelige årsplan.

Koordinering:

Planen skal kunne bruges som kalender, hvor fastlagte mærkedage og forløb er indskrevet.

Bag forløbene skal der være didaktiske overvejelser, således at progression sikres.

De enkelte fags timefordeling over året skal fremgå af planen.

Evaluering af årsplan

Det skal besluttes hvad og hvordan årsplanen evalueres.

Årsplanen er således den overordnede plan, der sætter rammen.

Forløbs-/lektionsplanen:

For detailplanlægning bruges forløbs-/lektionsplaner. Jeg har ”lånt” en model:

Uge (Hvornår)	Indhold (Hvad)	Mål (Hvorfor)	Aktiviteter (Hvordan)	Evaluering (Hvad så)
Her indsættes ugenr.	Her skriver du både den overordnede indholdskategori og de centrale underkategorier	Her angiver du, hvad du ønsker at eleverne skal lære om det konkrete indhold	Her skriver du, hvordan eleverne skal arbejde med og tilegne sig indholdet, og hvad forholdet er mellem læreroplæg/opsamlinger og elevens individuelle, parvise, gruppebaserede og fællesaktiviteter	Her kan du overordnet skrive, hvordan du evaluerer, men også hvordan du konkret evaluerer i forbindelse med det enkelte forløb

  (Hansen & Skovmand, 2011, s. 167)

Elevplanen:

Det sidste niveau, men måske det vigtigste, er elevplanen. Her sættes mål for- og i samarbejde med - den enkelte elev, og her kommer mange af Hatties teorier fra toppen af Bloggen i spil.

Bibliografi

Brodersen, P., Laursen, P. F., Agergaard, K., Nielsen, N. G., & Gissel, S. T. (2013). Effektiv Undervisning. København, Danmark: Gyldendal.

Hansen, T. I., & Skovmand, K. (2011). Fælles mål og midler - læremidler og læreplaner i teori og praksis. Århus: Klim.

Hattie, J. (2013). Synlig læring -for lærere. Frederikshavn: Dafolo.