En pædagog mere i
indskolingen giver bedre karakterer!
Jeg
vågnede op til denne nyhed i morges. Pædagogerne har fået lavet en
undersøgelse, der påviser, at en pædagog mere i indskolingen har en effekt på karaktergennemsnittet
ved 9. klasses afgangseksamen.
Med
John Hattie og hans bog ”Synlig læring – for lærere” i tankerne, blev jeg
nysgerrig på undersøgelsen.
Alt
har en effekt på læringen, bare det, at vi som lærere træder ind i klasserummet
påvirker eleverne, men vi skal helst lidt mere, end bare have en effekt, vi
skal gerne kunne løfte. Det kunne derfor være interessant at undersøge nærmere:
Hvordan
er effektfordelingen af:
2
lærere i indskolingen
En
lærer og en pædagog i indskolingen
En
lærer og en anden voksen i indskolingen
– Eller
vi kunne undersøge, hvad der sker med en halvering af klassestørrelsen.
Allerede
i umiddelbar forlængelse af indslaget havde vi politikerne ude for at
kommentere på undersøgelsens konklusioner. Havde de mon læst hele
undersøgelsen?
Hvis
vi tager følgende postulat:
Karaktergennemsnittet
bliver bedre ved afgangseksamen.
Undersøgelsen
giver flg. resultat:
|
|
Kontrolgruppe
|
Gruppe med særlig pædagogisk indsats
|
|
|
Dansk
|
6.1
|
6.1
|
|
|
Matematik
|
7.3
|
7.7
|
|
|
Samlet afgangseksamen
|
6.6
|
6.7
|
|
Vi
ser her, at karaktergennemsnittet ganske rigtigt er højere i matematik, at det
er på samme niveau i dansk og at det samlet set næsten også er på samme niveau
for de to grupper. Det må betyde, at der er andre fag, hvor
karaktergennemsnittet ligger lavere. Hvordan kan politikere så konkludere uden
forbehold, at karaktergennemsnittet bliver højere, hvis der er en pædagog i
indskolingen?
Det
kunne have været interessant at lægge Hatties effektberegning ned over disse
tal. Dette ville kræve, at vi havde oplysninger både om totalantal og
spredning, desværre ved vi intet om spredningen.
Ovenstående
er absolut ikke en modstand mod pædagoger i indskolingen, hvilket måske både er
godt og effektfuldt, men en protest over, at en undersøgelse, som er bestilt af
en interesseorganisation, ukritisk tages til indtægt for ”Sandheden”. Vi
bliver nødt til at skelne mellem ”om det virker” og ”tro det virker”.
Link
til undersøgelsen:
Litteraturhenvisning:
John Hattie, Synlig læring – for lærere. Dafolo 2013.
God og effektiv undervisning
Hvis undervisningen er effektivt, ved eleven (og evt. læreren) noget efter undervisningen, som han ikke vidste før undervisningen. Eleven er et frit og tænkende menneske, ikke en blomst, der skal vandes eller en maskine, der skal smøres. Undervisning er en dialogisk proces mellem lærer og elev. Undervisningens enkelte bestanddele kan deles op i 7 grundelementer (Brodersen 2013: 21):
1. Elever
2. Læreren
3. Indhold
4. Formål/mål
5. Proces
6. Evaluering
7. Rammer
Den dialogiske proces kan illustreres ved hjælp af den didaktiske trekant:
For mig er den didaktiske trekant grundforudsætningen for at komme i mål.
Udenfor den didaktiske trekant finder vi så rammefaktorerne. Det er alt fra pladsforhold, materialeudvalg og udstukne rammer fra fællesmål m.v.
Evalueringen er altid vigtig – både for elev og lærer.
Der er både procesevaluering:
Hvad kan vi ændre til næste gang? Var tidsrammerne tilpas? Hvordan fungerede gruppearbejdet?
og meget meget mere!
Derudover er der indholdsevalueringen:
Hvad ved i nu, som I ikke vidste før?
Til indholdsdelen har jeg i mine praktikperioder haft stort held med at anvende begrebskort. Før undervisningsforløbet sættes i gang udarbejder eleverne nogle begrebskort, som indeholder nøgleord på det, som de skal have kendskab til efter forløbet. Kortene hænger under hele forløbet på væggen i klasselokalet. Efter endt forløb tages kortene ned og eleverne forklarer begreberne. Derved sikrer jeg mig, at alle har forstået begreberne. Jeg har anvendt metoden i en 4. klasse, hvor begreberne var frøperspektiv, fugleperspektiv osv. og jeg har anvendt metoden i en 8. klasse, hvor begreberne var nationalromantik, Biedermeier og romantisme. Eleverne oplevede, at de rent faktisk havde lært noget (jeg hørte, at de sagde det til hinanden, da de forlod klasseværelset), og jeg oplevede, at det stof, som jeg havde forsøgt at formidle, var forstået.
Jeg evaluerede naturligvis også på procesdelen, hvor eleverne var rigtig gode til at komme med konstruktive indslag.
Indhold, materiale og metode:
For at få eleverne aktiveret, er det nødvendigt at reflektere over indhold, lærermidler og metoder. Hvordan gøres det nærværende for eleverne, hvordan fanges lige nøjagtig deres livsverden? Indholdet skal tilpasses elevernes alder og interesser. Niveauet skal være passende, således at de udfordres, men ikke så meget, at de giver op. Materialet skal være ”lækkert”, både med hensyn til farve, indhold og opbygning – hvilket gælder uanset medie (bog, digitalt system m.v.). Der skal være variation i metoderne, således at flest mulige læringsstile bliver tilgodeset, samtidig med at afvekslingen medvirker til at holde undervisningen levende.
Mange af ovenstående områder kræver et helt indlæg for sig, hvilket nok også vil komme i løbet af efteråret. Flg. indlæg er under overvejelse:
Metode
Læremidler
Evaluering
Ingen kommentarer:
Send en kommentar