Translate

mandag den 16. december 2013

Et innovationsforløb i historie om Columbus

Som 2. studieprodukt i almen didaktik har jeg lavet et begrundet undervisningsforløb.
Efter at have gjort op med mål og elevforudsætninger, landede metodevalget på et innovativt forløb.
Begrundelserne for valg fremgår af første del, selve opgaven, mens detaljeret lektionsplan med eksempel på et innovativt forløb findes i slutningen af dokumentet. nederst i dokumentet.
 
 
 
 
 
 
 
 
Baglæns design og læring – Fra mål og
elevforudsætninger til metoder.
 
   Helle Norbye, Studienr. bkbE11114
   
Vejleder Lilian Rohde         
                               
 
Indhold
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indledning:

Særligt to perspektiver på undervisning har fanget min interesse:
”Læringen er målet, metoden er midlet” og ”Baglæns design”.
Begge perspektiver burde være helt naturlige, men jeg må tilstå, at jeg som indfaldsvinkel til denne opgave startede med at tænke helt ”forkert”, hvor pludselig metoden (innovation) blev omdrejningspunktet, fremfor målet. Jeg har derfor taget udgangspunkt i en helt konkret situation:
+I min praktik skal jeg undervise 6. klasse i historie. Emnet er Columbus, en del af historiekanonen. En af mine medstuderende har parallelklassen i samme emne. Vi har aftalt samarbejde, og vi har aftalt effektmålinger på vores undervisning.

Problemformulering:

Hvordan kan jeg i praksis udvikle en undervisningsplan, der tager udgangspunkt i ”baglæns design”, og dermed anvender metoderne som middel til at opnå mål?

Baglæns design:

Baglæns design indebærer, at undervisningen tilrettelægges ud fra
”Resultaterne (kriterierne for målopfyldelse) tilbage til læringsmålene og derefter til de aktiviteter og ressourcer, der er nødvendige for at opfylde kriterierne for målopfyldelse” (Hattie, 2013, s. 170)
Målsætningen både af fagmål og dannelsesmål. Balancen mellem ”uddannelse og dannelse” vil variere fra forløb til forløb, og ikke mindst fra lærer til lærer. For mig ligger de to målsætninger meget tæt, hvorfor der i mit undervisningsforløb både er faglige mål, men også mål, der relaterer sig til almen dannelse. Når målene for et undervisningsforløb er besluttet, udarbejdes læringsstrategier, der bringer eleverne frem til disse. . Læringen skal mindske det gab, der er mellem elevens aktuelle ståsted og de ønskede mål. Først når målene er fastsatte og elevforudsætningerne indarbejdet, besluttes metoden. Metoder bliver midler til at opnå mål. Fælles mål for historie opsætter specifikke begrundelser og ønskede perspektiver for kanonpunktet ”Columbus” (Undervisningsministeriet, Fælles Mål 2009 Historie, faghæfte 4 , 2009, s. 26). Fælles Mål indeholder derudover nogle centrale kundskabs- og færdighedsmål (CKF’ er), som eleverne skal have opnået efter 6. klasse. Endelig er der folkeskolens formålsparagraf, der opsætter dannelsesmål for eleverne (Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 - elevernes alsidige udvikling). Når disse måltyper operationaliseres med henblik på det konkrete undervisningsforløb, opstilles læringsmål, dels over hele forløbet og dels over den enkelte lektion. Endelig skal målene tydeliggøres, så eleverne kan arbejde med målsætningerne, og ved hvad der forve
ntes af dem. Det er samspillet mellem disse måltyper (bilag), der udgør den samlede målsætning for undervisningsforløbet om Columbus i 6. klasse.

Vejen til målene  - elevforudsætninger:

For at kunne opfylde målene, er det en forudsætning, at læreren hjælper eleverne med at udarbejde læringsstrategier, og dermed skabe viden. Læreren må være bevidst om de mange forskellige måder, der ligger til grund for elevernes tænkning. Læreren har bug for almen viden, hvor flere teorier omkring læreprocessen spiller sammen (Hattie, 2013, s. 153), samt et grundigt kendskab til den enkelte elev:
 ”Enhver lektionsplanlægning må derfor begynde med en dyb forståelse af, hvad den enkelte elev allerede ved og kan, og hvordan undervisningen skal indrettes på at forøge den enkelte elevs fremskridt og præstationsniveau. Det primære sigte er at tilføre alle elever merværdi uanset hvorfra de begynder” (Hattie, 2013, s. 74).
 Andre væsentlige faktorer er elevernes motivation og elevernes selvopfattelse, som jeg dog af pladshensyn ikke kommer nærmere ind på i denne rapport.
Eleverne på 6. klassetrin er formentlig mellem 11-13 år. Det er lige omkring dette tidspunkt, at elevernes evne til abstrakt tænkning udvikles jf. Piagets 4 udviklingsfaser. Dog er der stor spredning, og nogle elever har brug for en konkret tilgang, hvor andre vil kunne håndtere større abstraktioner.  Viden om den enkelte elev medvirker til, at underviseren kan stille de rette udfordringer. Udviklingen accelereres af 3 drivkræfter: Ubalance, metakognitivitet og sociale konstruktioner. Udviklingen kobles ikke nødvendigvis til den eksakte alder, men kan variere fra person til person og fra lektion til lektion. Lærerens opgave er derfor, at strukturere undervisningen således, at undervisningen falder på et niveau over det aktuelle tænkningsniveau svarende til den nærmeste udviklingszone jf. Lev Vygotsky
 "Et barn skal være modent til den læring, som det modtager.  Det er der, hvor barnet med støtte kan tilegne sig en viden. Hvis vi går under niveau, kan barnet det allerede, går vi over, får barnet intet ud af det – der sker ikke nogen udvidelse af barnets kognitive formåen" (Hansen K. G., 2005, s. 153)
Læreren må kende elevernes udgangspunkt, herunder hvilken læringsfase, eleverne befinder sig i. I første dobbeltlektion er der planlagt en test, hvor eleverne vil få aktiveret deres ”førviden” og der er planlagt en klassediskussion med tilhørende brainstorm. Udover at eleverne bliver sporet ind på emnet, får underviseren en fornemmelse af elevernes udgangspunkt, hvilket trin på kompetencestigen, som eleven er på: – begynder, habil eller kompetent (Hattie, 2013, s. 157), og kan ud fra denne viden foretage evt. justeringer. Ved at vurdere kløften mellem slutmål og elevernes udgangspunkt, kan læreren kvalificeret tage stilling til progressionen mellem udgangspunkt og slutmål (Hattie, 2013, s. 73).
At kunne strukturere undervisningen mellem de 3 læringsniveauer, overfladeforståelse, dyb forståelse og begrebslig forståelse, er en af de helt centrale læreropgaver (Hattie, 2013, s. 129). Jeg har planlagt, at den første lektion sigter mod overfladeforståelsen. Den skal give overblik og sætte eleverne i stand til at få både begrebslig og dybere forståelse, længere fremme i forløbet (bilag).

Læringsstrategier:           

For at etablere målstyret læring, er der to afgørende parametre (Hattie, 2013, s. 88):
Der skal være tydelige mål. Tydeligheden skal både gælde lærerens hensigt med lektionerne, samt elevernes viden om dem. Eleverne skal vide hvilken type præsentation, de skal fremlægge, ligesom de skal kende det niveau, som der skal præsteres på. Af undervisningsplanen fremgår det, at den første lektion indeholder eksplicit målsætning – formuleret til eleverne – omkring slutprodukt og niveau:
”Hvordan kan vi hjælpe museets skoletjeneste med at lave en formidling, som de kan servicere de øvrige 6. klasser med. Formidlingen skal fortæller noget vigtigt om tiden omkring Christopher Columbus…” (bilag).
Der er en specifik kunde, der henvender sig til en specifik målgruppe (som umiddelbart har samme profil, som klassen selv), samt minimumskriterier til indholdet. Opgaven fra kunden er tydelig gennem hele forløbet, hvorfor det opskrives på et stort stykke karton, der sættes synligt i klasserummet. Det er også nødvendigt, at eleverne har tydelige og forstålige mål med den enkelte lektion. Under ”aktiviteter” i undervisningsforløbet er der før hver lektion anført, at målene er skrevet på tavlen og læreren gennemgår disse før dagens program sættes i gang. Dette giver i tilgift en mulighed for forankring af forståelsen, idet der kan henvises til tidligere og perspektiveres frem til det nye. En mulighed for at hjælpe eleverne til at forbinde ideer og opnå dybere forståelse (Hattie, 2013, s. 129), ligesom det giver mulighed for at sikre, at alle eleverne har forstået begreber og indhold, der foretages en løbende formativ fortolkning, hvorefter planen eventuelt kan tilpasses. Det er lærerens opgave at fastlægge passende udfordrende mål, og strukturere undervisningen så disse nås (Hattie, 2013, s. 89). Den løbende evaluering og tilpasning er netop det andet parameter der indgår i den målstyrede læring.

Differentiering:

Alle eleverne er forskellige, og de skal alle have udbytte af undervisningen. De skal alle i mål, men vejen frem til målet kan være meget forskelligt. Indledningen af undervisningsforløbet med test og plenumdiskussion medvirker til at eleverne kan mødes præcis hvor de er, og ikke der, hvor de burde være. Denne viden er forudsætningen for, at der kan arbejdes differentieret (Tomlinson, 2007, s. 12). Det er dog ikke alt, der skal differentieres til enhver tid:
”…en del af undervisningens kunst at se det fælles i forskelligheden, at få kammerater til at arbejde sammen, især når de medbringer forskelige talenter, fejl, interesser og anlæg til situationen” (Hattie, 2013, s. 159)
I undervisningsforløbet er der fokus på differentiering, f.eks. er der:
Hyppig formativ evaluering af elevens vej mod målet: Udover den eksplicitte formative fortolkning, som finder sted ved hver lektions begyndelse og afslutning, vil lærerens rolle også være en tilpasning under vejs. Den konsulterende funktion, som læreren har, giver mulighed for at kunne observere den enkelte elevs progression, og, hvis det er nødvendigt, bryde ind med øvelser, opgaver eller andet. Det kan enten være for at sikre begrebsforståelsen, eller for at give eleverne tilpas med udfordringer.
Metodevariation og fleksibel gruppedannelse: Forløbet består af plenumdiskussioner, gruppearbejde og individuelt arbejde. Hertil kommer løbende tilpasning i form af øvelser, der kan bryde eller præcisere enkelte elementer. Plenumarbejdet ses særligt i første lektion, samt i begyndelsen og slutningen af samtlige lektioner. Gruppearbejdet er det bærende element i lektion 2 – 9, og det individuelle arbejde kommer til udtryk i de 5 minutters refleksion i slutningen af hver lektion (bilag, 2013).
Fokusering på kernebegreber: Kombinationen af de meget eksplicitte faglige fordringer og arbejdet med begreberne, f.eks. som i lektion 2 og fremefter, sikrer, at samtlige elever opnår en viden om centrale områder indenfor temaet.
Engagere eleverne på en aktiv måde: Ved at anvende metoder fra FIRE-modellen (Rohde & Olsen, 2013) gennemgår eleverne faser, der tvinger dem til aktivitet.
Hatties 5. bud: Alle elever skal have læringsudbytte: Uanset elevens faglige ståsted skal han have læringsudbytte. Hvis eleven ikke får noget ud af undervisningen, skal en ny strategi findes, så eleven når målene. Der skal metodedifferentieres. Differentiering skal det begrundes ud fra elevens position i forhold til progression på kompetencestigen.

Metoder:

Med udgangspunkt i ovenstående, og hvor jeg har valgt, at en af målsætningerne for forløbet skal dække CKF:
”Selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden” (Undervisningsministeriet, Fælles Mål 2009 Historie, faghæfte 4 , 2009, s. 9)
Derfor udvælger jeg elementer fra et innovationsforløb efter FIRE-modellen (Forståelse, Ideudvikling, Realisering, Evaluering), idet der er god overensstemmelse mellem undervisningsministeriets mål og definitionen af innovationskompetence::
”…det overordnede mål er, at eleverne kan skabe og handle på muligheder og gode ideer, både selvstændigt og i samarbejde med andre, med henblik på at skabe værdi verden omkring sig af økonomisk, kulturel eller social art” (Rohde & Olsen, 2013, s. 17).
Jeg har foretaget ændringer, , da jeg kun har 6 dobbeltlektioner til rådighed. Bogen lægger op til, at metoden tilpasses det enkelte forløb:
”FIRE-design er skrevet som en opskrift, som er lige til at gå til. Ligesom en dygtig kok benytter en dygtig lærer sig af grundopskrifter, som kan ændres under vejs…” (Rohde & Olsen, 2013, s. 10).
Jeg vurderer, at metoden er den bedste til at eleverne opnår ovennævnte CKF og de mål jeg har sat. f.eks. begrebslæren. Derudover giver den mulighed for formativ fortolkning – og dermed kontinuerlig tilpasning af forløbet. Metoden støtter dannelsesmål, f.eks demokrati, tillid til egne muligheder og samarbejde og endelig styrker  FIRE-modellens faser innovationskompetencerne (Rohde & Olsen, 2013, s. 18): Nysgerrighed, samarbejde, divergent tænkning, handlekraft og eksperimenteren, samt tro på egen formåen. En vigtig pointe, når eleverne arbejder efter FIRE-modellen er, at elevernes ideer skal have værdi for andre. Det er ikke bare for ”sjov”. I undervisningsplanen har eleverne en ”rigtig kunde”, der ønsker et produkt til en eksisterende målgruppe. Resultatet af elevernes anstrengelser skal bruges til noget konkret. Der er progression  gennem faserne i FIRE-modellen, dog vil jeg løbende vende tilbage til forståelsesfasen ved hjælp af de faste indlednings- og afslutningsritualer, så jeg sikrer, at alle har forstået kernebegreber og vurdere, hvorvidt tilpasning er nødvendig. Udover metoder fra FIRE-modellen, anvendes andre metoder. Der er i hver lektion indbygget klasseundervisning, gruppeundervisning og individuelt arbejde.
Der er gennem planen lavet sammenhæng, hvor eleverne arbejder med vigtige informationer på flere måder. F.eks. anvender jeg en multimodal tilgang i lektion 1, hvor hensigten med den lille film, plenumdiskussionen og spørgsmålenes art er at give informationer på flere måder, samtidig med at de refererer til de samme ideer (Hattie, 2013, s. 163).

Evaluering:

Evaluering fylder meget i undervisningsplanen. Den formative fortolkning anvendes før, under og efter hver lektion (Hattie, 2013, s. 225), hvorved der kontinuerligt kan tilpasses, så alle elever inkluderes og når målene. Derudover afsluttes med en summativ test. Dem afsluttende test foretages af tre årsager: Elevernes læring af forløbet kan dokumenteres og videreformidles, og den anden årsag er praktikanternes ønske om at udregne effekten af undervisningen ved hjælp af Hatties metode til effektberegning. Den tredje årsag er, at eleverne en sidste gang skal hente deres viden om emnet og de tilhørende begreber frem. Derved kobles de mange ideer og begreber endnu bedre.

Konklusion

Det giver rigtig god mening at anvende ”baglæns design”. Metodevalget bliver ikke overladt til tilfældige ideer, men målrettes både elever og mål. Metoderne bliver værktøjskassen. Til dette forløb valgte jeg så et innovativt forløb, men det var fordi, det passede til både ministeriets mål og med mine mål. Så når ”baglæns design” blev anvendt i praksis til undervisningsplanen, blev planen både lettere at udføre og beslutningerne mere kvalificerede.

 

Bibliografi

bilag. (December 2013). Undervisningsplan.
Hansen, K. G. (2005). Tænkning og sprog i Psykologihåndbogen. I L. Hauge, & L. Brørup. København : Gyldendal.
Hansen, T. I., & Skovmand, K. (2011). Fælles mål og midler - læremidler og læreplaner i teori og praksis. Århus: Klim.
Hattie, J. (2013). Synlig læring -for lærere. Frederikshavn: Dafolo.
Norbye, H. (November 2013). Tidligere opgaver. Hentet fra Fru Norbyes skole, Tips, tricks og lærerfaglige drøftelser.: http://frunorbye.blogspot.dk/
Rohde, L., & Olsen, A. L. (2013). Innovative elever. København: Akademisk Forlag.
Tomlinson, C. A. (2007). Differentiering i klasseværelset - om at tilgodese alle elvers behov. Anholt: Forlaget Anholt.
Undervisningsministeriet. (? ?). Fælles mål 2009 - elevernes alsidige udvikling. Hentede 14. December 2013 fra Undervisningsministeriet: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-Elevernes-alsidige-udvikling/Folkeskolens-formaalsparagraf
Undervisningsministeriet. (?. ? 2009). Fælles Mål 2009 Historie, faghæfte 4 . Hentede 03. 26 2013 fra Ministeriet for børn og undervisning: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Historie
 
 


Bilag:


Undervisningsplan:


 

Dato
Indhold
Mål
Aktiviteter*
Evaluering
Uge 1
Præsentation af Columbus
Præsentation af tiden
Opgaven stilles:
”Hvordan kan vi hjælpe museets skoletjeneste med at lave en formidling, som de kan servicere de øvrige 6. klasser med. Formidlingen skal fortæller noget vigtigt om tiden omkring Christopher Columbus”. Formidlingen skal indeholde verdensbilledet hhv. før og efter Columbus
’magtforhold mellem europæerne og indianerne, sammenhæng mellem søfart, handel og opdagelsen af Amerika. Derudover står det jer frit for, hvilke oplysninger, i vil inddrage.
Videnssøgning
FIRE-modellen:
F1-forståelse gennem eksisterende viden
 
Aktivering af ”førviden”
Groft overblik over perioden – det overfladiske niveau
Forståelse af opgaven
Tillid til egne muligheder
Undersøge faglige problemstillinger
 
Mål for lektionen på tavlen gennemgås og spørgsmål til disse besvares.
Indledende testning med multiple choice. Udover brug til effektevaluering, hjælpes aktiveringen af ”førviden” på vej
KORT film
Samtale i plenum – brainstorm på tavlen:
hvad ved vi – alt er tilladt
Gruppeinddeling** –
Indledende gruppediskussioner – hvad er vores emne og hvilken viden har vi i gruppen
5 selv-refleksion
-og tak for i dag, herunder nåede vi vores mål?
Gode råd til underviseren, hvad var godt, hvad var skidt
Velkomne til at søge yderligere information hjemme
 
 
 
 
 
Sammen med eleverne:
Nåede vi vores mål?
Hvad var godt?
Hvad skal underviseren ændre?
Efter end undervisning vurderes på indholdet:
Var sværhedsgraden passende
Var mængden passende
Blev det forventede indhold formidlet
Selve lektionen:
Var der metodevariation
passede den enkelte metode til mål og elever.
Hvad virkede rigtig godt?
Hvad skal ændres til næste gang?
 
 
 
 
Uge 2
Detaljeoplysninger om Columbus og hans tid
Begrebsafklaring
Søgning efter viden fra andre
Fra ide til udvælgelse.
 
FIRE-modellen
F2: forståelse gennem undersøgelse af verden
I1: Idegenerering
 
 
 
 
 
 
At dele viden, kan føre til større viden
At få et dybere fagligt kendskab til Columbus
At få en forståelse af relevante begreber.
At få gode ideer mange steder fra.
Respekt for andre holdninger
Tillid til egne muligheder
Tro at det at vælge ideer, kan give værdi for andre
Eleverne skal kunne præsentere deres viden på planche, mindmaps, notater ell. andet.,
Undersøge faglig problemstilling
Være nysgerrige og stille gode spørgsmål
Kontakte relevante personer for at få viden om problemet
 
 
 
 
 
Mål for lektionen på tavlen gennemgås og spørgsmål til disse besvares.
”Vidensønsker”
”hvor finder vi viden”
Brug evt. faktaark
”Rejs ud og opdag”
Eleverne besøger de andre grupper. Tag mindst 1 begreb indenfor hhv. verdensopfattelse, søfart & handel og opdagelsen af Amerika med ”hjem”. I må gerne tage flere.
Diskuter begreberne i gruppen. Havde I selv bemærket dem? Er de så væsentlige, at de skal med i jeres formidling?
”Vidensvæg”
Idebank – alle ideer velkomne
”Brainstorm”
 5 min. selv-refleksion
-og tak for i dag, gode råd til underviseren, hvad var godt, hvad var skidt
Velkomne til at søge yderligere information hjemme
 
 
 
Sammen med eleverne:
Nåede vi vores mål?
Hvad var godt?
Hvad skal underviseren ændre?
Efter endt undervisning vurderes på indholdet:
Var sværhedsgraden passende?
Var mængden passende
Blev det forventede indhold formidlet?
Selve lektionen:
Var der metodevariation
passede den enkelte metode til mål og elever?
Hvad virkede rigtig godt?
Hvad skal ændres til næste gang?
 
3
Begrebsafklaring
Tiden omkring Columbus-
magtforhold mellem europæerne og indianerne, sammenhæng mellem søfart, handel og opdagelsen af Amerika
 
FIRE-model
I2: Udvælgelse
R1: Realisering gennem prototype
Samarbejdskompetence
Tillid til egne muligheder
 
Dybere forståelse og kobling mellem fakta og begreber.
Overfladisk forståelse i form af overblik og bred viden
Samarbejdskompetence
Være nysgerrige og kunne stille gode spørgsmål
Eleverne skal have fremstillet en prototype
Mål for lektionen på tavlen gennemgås og spørgsmål til disse besvares.
Udvælg den bedste ide og
bestem form på formidling.
”2x2-sortering”
”Valg”
”Prototyper: Byg for at tænke”
”Tjek vidensvæggen” -
Mangler I nogle oplysninger, forstår i begreberne?
”Nutidens  og fremtidens Columbus” . Interview hindanden, hvor tager I en, hvad oplever I og hvorfor er det godt/skidt. Lad fantasien råde!
produktionen
5 min. selv-refleksion
-og tak for i dag, gode råd til underviseren, hvad var godt, hvad var skidt
Velkomne til at søge yderligere information hjemme
 
Sammen med eleverne:
Nåede vi vores mål?
Hvad var godt?
Hvad skal underviseren ændre?
 
Efter endt undervisning vurderes på indholdet:
Var sværhedsgraden passende?
Var mængden passende?
Blev det forventede indhold formidlet?
 
Selve lektionen:
Var der metodevariation
passede den enkelte metode til mål og elever?
Hvad virkede rigtig godt?
Hvad skal ændres til næste gang?
 
4
Formidling
FIRE-model
R2: Realiser gennem udførelse/præsentation
 
 
Samarbejdskompetencen
Respekt og demokratisk beslutningsproces
Formidlingen klar til aflevering
 
Mål for lektionen på tavlen gennemgås og spørgsmål til disse besvares.
Produktet til kunden færdiggøres og fremlæggelse øves.
”Rejs ud og opdag”
Den sidste ”finpudsning”
 
5 min. selv-refleksion
-og tak for i dag, gode råd til underviseren, hvad var godt, hvad var skidt
Velkomne til at søge yderligere information hjemme
 
Sammen med eleverne:
Nåede vi vores mål?
Hvad var godt?
Hvad skal underviseren ændre?
 
Efter endt undervisning vurderes på indholdet:
Var sværhedsgraden passende?
Var mængden passende?
Blev det forventede indhold formidlet?
Selve lektionen:
Var der metodevariation?
passede den enkelte metode til mål og elever?
Hvad virkede rigtig godt?
Hvad skal ændres til næste gang?
 
5
Præsentation af formidling
Feedback
-fra kunden
-fra de andre grupper
- fra læreren
FIRE-metoden:
R2- præsentationen
Samarbejdskompetencen
 
Produktion
Mål for lektionen på tavlen gennemgås og spørgsmål til disse besvares.
”Aflevering”
Lav en stand, så I kan aflevere produktet til kunden (kan evt. foregå på Museet). Aftal hvem byder velkommen og hvad siger de forskellige.
Kunden kommer.
Feedback – husk feedback-reglerne
5 min. selv-refleksion
-og tak for i dag, gode råd til underviseren, hvad var godt, hvad var skidt
Velkomne til at søge yderligere information hjemme
 
Sammen med eleverne:
Nåede vi vores mål?
Hvad var godt?
Hvad skal underviseren ændre?
 
Efter endt undervisning vurderes på indholdet:
Var sværhedsgraden passende?
Var mængden passende?
Blev det forventede indhold formidlet?
Selve lektionen:
Var der metodevariation?
Passede den enkelte metode til mål og elever?
Hvad virkede rigtig godt?
Hvad skal ændres til næste gang?
 
6
Evaluering
FIRE-modellen:
E1- personlig refleksion
E2 - erfaringsudveksling
Eleverne skal kunne forstå og beskrive sammenhængen mellem handel, søfart og opdagelsen af Amerika.
Eleverne skal kende betegnelsen for den tidsperiode omkring Columbus. 
Eleverne skal kunne forstå og anvende begreber koblet til forløbet.
Elevernes tillid til egne muligheder skal styrkes
Elevernes samarbejdskompetencer skal øges
Eleverne skal kunne anvende den demokratiske og dialogiske beslutningsproces.
 
Mål for lektionen på tavlen gennemgås og spørgsmål til disse besvares.
Sid i grupperne.
Skriv et nr. fra  1 – 4 på hånden.
Forbered svarene på følgende spørgsmål, som skal besvares i klassen:
Hvordan gik afleveringen?
Hvad var de 3 vigtigste ting, som I har lært om Columbus?
Hvad var de 3 vigtigste ting, som I har lært om samarbejde?
Afsluttende testning med multiple choise, effektevaluering og sætte tanker i gang til efterbearbejdning
5 min. selv-refleksion
-og tak for i dag, gode råd til underviseren, hvad var godt, hvad var skidt.
Tak for i år.
 
Sammen med eleverne:
Nåede vi vores mål?
Hvad var godt?
Hvad skal underviseren ændre?
Efter endt undervisning vurderes på indholdet:
Var sværhedsgraden passende?
Var mængden passende?
Blev det forventede indhold formidlet?
Selve lektionen:
Var der metodevariation?
Passede den enkelte metode til mål og elever?
Hvad virkede rigtig godt?
Hvad skal ændres til næste gang?
 
 

  (Hansen & Skovmand, 2011, s. 167)

 

Hvad skal eleverne kunne, når vi er færdige med undervisningsforløbet:


Langsigtede læringsmål for forløbet:

Eleverne skal kunne påvise, hvordan Columbus medvirkede til, at verdensbilledet blev ændret

Eleverne skal kunne fortælle om magtforholdet mellem Europærerne og Indianerne.

Eleverne skal kunne forstå og beskrive sammenhængen mellem handel, søfart og opdagelsen af Amerika.

Eleverne skal kende betegnelsen for den tidsperiode omkring Columbus. 

Eleverne skal kunne forstå og anvende begreber koblet til forløbet.

Elevernes tillid til egne muligheder skal styrkes

Elevernes samarbejdskompetencer skal øges

Eleverne skal kunne anvende den demokratiske og dialogiske beslutningsproces.

Innovationskompetence: Nysgerrighed, samarbejde, divergent tænkning, handlekraft og eksperimenteren

Kortsigtede lektionsmål: Se undervisningsplan.

Trinmål efter 6. klasse (Undervisningsministeriet, Fælles Mål 2009 Historie, faghæfte 4 , 2009, s. 8):


 

Elevene skal selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden.

Fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene

Kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng.

 

Dannelsesmål (Folkeskolens formålsparagraf)


Skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst

Tillid til egne muligheder

Ligeværd og demokrati

 

*Der forekommer metoder, der ikke beskrives, men blot benævnes. Der refereres til beskrevne metoder i bogen ”Innovative elever”, skrevet af Lilian Rohde og Anja Olsen.

**Gruppeinddelingen: Jeg vælger at sammensætte grupperne tilfældigt ved synlig lodtrækning. Der kan ikke byttes.

 

 

Ingen kommentarer: